sch_logo.png

Carlsberg

carlsberg_artworks.jpg
 

DEN FLASKE MANGE GERNE VIL HAVE TEGNET.

22 års samarbejde med Carlsberg

Carlsberg var måske den første kunde på bureauet, allerede i 1984, da vi startede som Nielsen, Mikkelsen & Duus.

Samarbejdet med Carlsberg fortsatte igennem årene hos DDB, hvor det igennem tiden er blevet til en række nærmest ikoniske kampagner og lanceringer. Carls Special, Semper Ardens og selvfølgelig fyrtårnet, Jacobsen er måske nogle af de mest komplette.

Senest spillede vi også sidste år en væsentlig rolle som kreative og visuelle ansvarlige og udøvende for relanceringen af selv sammen Jacobsen - udført i montdor regi. Nogle hævder at inspirationen til den ikoniske flaske kommer fra fyrtårnet, der stod på den gamle Carlsberg grund. Men det er rent faktisk et re-design af den gamle industriflaske, som havde, omend i mindre grad, en konisk form, hvor den var bredere i bunden. Fyrtårnet har til gengæld været inspiration til hals etiketten, hvor der på designet fra 2006, var et I.C. ikon, hvorfra der strålede guldstråler.

Vi har samlet et lille udpluk fra noget af samarbejdet med Carlsberg her nedenfor.

jacobsen_flaske.png

Jacobsen måtte vente i 4 år

Jacobsen blev som ide født og designet i halen på Semper Ardens, men så først dagens lys i 2004, da Carlsberg ifølge I.C. og Carl Jacobsens fundats var forpligtet til at bevare et bryggeri på grunden. Situationen opstod da man ville flytte både Carlsberg og Tuborg til Fredericia.

Design og kampagne til Jacobsen hentede inspiration fra I.C.’s personlighed. Streng, kompromisløs og en anelse tilknappet. Vi startede med at introducere 6 øltyper i to formater, men der er løbende tilføjet nye typer.

Jacobsen brandet er bureauets svar på en brief på en imagekampagne. Vi mente ikke at en traditionel image kampagne var troværdig nok. Brandets rolle var at navigere det samlede Carlsberg brand vitalitets mæssigt og kvalitativt. Lad os bare sige: ’Det virkede’.

Jacobsen vandt Effectiveness Award i 2005. Udført i DDB årene.

IDE, STRATEGI & KONCEPT

Poul Mikkelsen

DESIGN

Simon Rubaudo og Poul Mikkelsen

Logo & TYPOGRAFI

Jonas Hecksher & Simon Rubaudo

TEKSTER

Claus walter

jacobsen_flaske_original.png
jacobsen_print_ads.png
carls_cirkel.jpg

Carls special - KVINDEN I SKUMMET

En af lanceringerne var Carls Special, der blev født gennem en landsomfattende ølvalgs kampagne. I alle årene blev illustrationerne håndmalet i olie af Fred Preston. Helt i Carl ånd, bad vi ham male en nøgen kvinde i skummet. Vi fortalte det aldrig til kunden - kan du se hende?

Carl Jacobsen var en langt bedre brygger end han havde ry for. Han var også meget livlig og finurlig, lidt som en slags datidens Simon Spies. Carl var noget for sig. Således blev danskerne også introduceret for kampagner med “drikkevinkler” og slet ikke at forglemme Carls jagt på ølsjuskere, som så efterfølgende blev ringet op for at få et veritabelt møgfald af Dronningen eller Sømandsbossen eller på en ud af 5 dialekter.

carls_olie.jpg
semperardens_flaske.png

Semper Ardens - Danmarks første Craft Beer

Født i 1997, inspireret af succeen med Classic og Carls Special.
Porteføljen blev skabt gennem et pro bono samarbejde mellem Carlsberg marketing. Carlsbergs brygmestre. Claus Meyer og DDB.

Solgt ind gennem 35 gourmetrestauranter til kr. 160,- flasken. Det var et meget nyskabende koncept og flaskerne blev revet væk.

Der blev brygget 3x3 øltyper a’ 9000 liter.

Udført i DDB årene.

semperardens.png
semperardens_pres.png
sortguld_cap.jpg

Månen der blev til et Carlsberg C

En af de mere animerede meningsudvekslinger vi havde med Carlsberg, handlede om den måne der oprindelig var symbolet på Sort Gul. Motiveret af pay-off’en ‘Natten er sort som guld’.

Brand Manageren mente det var en ‘tyrker-måne’. Vi mente det var poetisk og menneskeligt. For at løse problemet, forfremmede vi C’et fra Carlsberg logoen til måne.

IDE, STRATEGI & KONCEPT

Carlsberg holdet var, alle årene, med få undtagelser, Simon Rubaudo. Claus Walter og Poul Mikkelsen.

DESIGN & illustration

Vi arbejdede meget med tegnede illustrationer. DDB havde flere af dagens førende illustratorer ansat. Martin Nielsen, Gekko. Kristian Funder, men de mere krævende blev lavet af Fred Preston. Joe Petagno og Poul Petersen. Semper Ardens har Simon dog selv lavet.

sort_guld.png


revue_web_hor.png
 
 

KONTAKT

+45 40 40 00 97

poul@revue.dk

ADRESSE

Revue

Silkegade 11, 3. sal

DK-1113 Kbh. K.